Søndag eftermiddag og vejret er sgu ikke helt sommer .... nå, skidt pyt - så er det strikke vejr og måske også tid til at forklare lidt om de taske modeller jeg har designet.

Der er flere af modellerne som ligner hinanden, og det kan være svært at se hvorfor konen har lavet 2 ens.... men det har konen ikke 😊

ALMOND og WALNUT er 2 tasker der ligner hinanden, de er samme størrelse og dog er de forskellige.

Lad os starte med garnet som er den primære forskel.

ALMOND – denne taske er lavet med den tykke ”HEAVY” merino fra Knitting for Olive og 1 tråd Soft Silk Mohair OG strikket på pind 4.

WALNUT – denne taske er lavet med den tynde ”almindelig” merino fra Knitting for Olive og 1 tråd Soft Silk Mohair OG strikket på pind 3.

ALMOND bliver en mere formstabil taske og gør at den er perfekt som en lille skuldertaske – der er også en ”guld” kæde med i kittet og monterings vejledning med i opskriften.

WALNUT bliver en mere blød taske og vil ”falde sammen”, men det kan også noget… som man siger. WALNUT er virkelig fin som en clutch til festen eller som toilettaske – mulighederne er mange.

Prøv at se denne video hvor jeg laver en lille præsentation om sammenligner de 2 modeller kig også under ”Strikke-kits” hvor du kan se de farver som fås til de 2 kits.

Præsentation af ALMOND og WALNUT.

Rigtig god søndag derude!

 


Leave a comment

×