Jeg får en del spørgsmål om sværhedsgraden på brombærmønsteret og kan man som nybegynder strikke en taske i brombærmønster?

Mit svar er som regel - at det er middelsvært – super svar  (ironi kan forekomme) !

Men det er altså virkeligt svært, jeg har set totalt nybegyndere strikke brombærstrik absolut perfekt i første skud, og virkeligt garvede strikkere kæmpe bravt med det.

Så – jeg tænkte at jeg ville lægge et lille opslag op om sværhedsgraden.

Grundlæggende så er mønsteret – slå 3 nye masker op i samme maske og i næste maske strik 3 masker vrang sammen – det er det.

Kan du det, så kan du strikke brombærstrik.

Så er det lige det med ”huller” i strikket – mange ønsker en helt tæt strik hvor der ikke er huller i strikket – og det er næsten umuligt og for mig som der har strikket nok mindste 100 tasker i brombærstrik, så har jeg også huller. Når der kommer inderfor i tasken, så ses hullerne mindre og hvis man er meget ked af hullerne, så prøv at gå en ½ pinde-størrelse ned.

Alternativt, så vælg de modeller med Heavy Merino, der er der faktisk ingen huller, da garnet er så tykt.

Nå, men det jeg vil frem til er at grundmønsteret jo ikke er noget jeg har opfundet, så grundmønsteret vil jeg gerne give jer her.

Husk også at se min video hvor jeg strikke brombærstrik – der er nogle fif til at strikke 3 masker vrang sammen.

Sådan strikker jeg Brombærstrik

Slå 22 masker op på pind 3,5 eller pind 3.0 – alt efter hvilket garn du bruger

1.p: (retsiden – hvor boblerne kommer) 1 kantmaske (strikkes ret på alle pinde), strik vrang indtil 1 maske tilbage, strik 1 kantmaske (strikkes ret på alle pinde)

2.p: (vrangen) 1 kantmaske * i næste m strikkes 1 r, 1 vr ,1 r (altså slå 3 masker op i sammen maske) og derefter strikkes de næste 3 masker vr sammen *, gentag fra *-* indtil 1 maske tilbage. Slut med 1 kantmaske

3.p: (retsiden) - strikkes som 1.p

4.p: 1 kantmaske * 3 masker vr sammen, i næste m strikkes 1 r, 1 vr, 1 r (altså slå 3 masker op i samme maske) *, gentag fra *-* indtil 1 maske tilbage. Slut med 1 kantmaske

Gentag 1.-4.p. (Tips: Det er lettest at strikke 3 vr sammen med tråden foran arbejdet.)

 

Rigtig god fornøjlese

Kirsten


Leave a comment

×